På baggrund af det empiriske materiale tegner der sig et billede af, at denne hypotese kun kan verificeres for nogle typer af virksomheder. I følge undersøgelsen vil virksomheder, der enten arbejder med etableringen af deres brand eller har været udsat for specielt negativ omtale i offentligheden, være tilbøjelige til at frygte og se det manglende kontrolelement som en hindring for at arbejde med viral markedsføring. 

Værktøjet betragtes dermed ikke som velegnet til at bygge brand awareness, og for virksomheder, der, som følge af en mediekrise,  kæmper med at genetablere sig, mener de marketingsansvarlige, at det virale medie er direkte farligt, da der er en risiko for at det bliver manipuleret. De virksomheder i undersøgelsen, der har en selvforståelse af eget brand som veletableret og vellidt, synes derimod ikke at se en hindring i det manglende kontrolelement. Blandt disse virksomheder eksisterer der overraskende nok den modsatte indstilling: Risikoen for at få manipuleret sit virale budskab betragtes positivt, da det betyder, at der er folk, der har en interesse for brandet og budskabet.

Det er dermed svært, på baggrund af det indsamlede materiale, at give et entydigt svar på hypotesens gyldighed. At styrken af den enkelte virksomheds brand er knyttet til, hvorvidt  kontrolelementet er en hindring eller ej i prioriteringen af den virale marketing, sandsynliggøres dog i undersøgelsen.